Familiespejder er et koncept, hvor voksne og børn i fællesskab deltager i aktiviteter, der gør alle klogere på den natur og de mennesker, der omgiver dem.
Vores Familiespejder Bjørne er et tilbud til børn med særlige behov i alderen 6-12 år. Gruppen er på maks. 6 børn, som hver har en voksen med, der deltager i aktiviteterne med børnene.
Aktiviteterne er for alle børn i det omfang, de kan og har lyst til at være med. Her er der plads til at rumme alle de forskelligheder, der måtte være blandt børnene i gruppen.
Vi mødes som udgangspunkt hver tirsdag kl. 16:00 til 17:00, men da vi kun er et begrænset antal familier, er det vigtigere, at vi finder en dag, hvor mange kan. Kontakt derfor Sisse, hvis mødetidspunktet er hindringen.
Forældrene til den enkelte spejder har på alle tidspunkter ansvaret for spejderen.
Møderne er bygget op efter følgende måde:
16:00 Vi mødes i haven (Kvisten, Egebjergvej 172)
Kort intro til aftenens to aktiviteter
Aktiviteterne starter (alle er med i eget tempo)
16:45 Fælles oprydning
16:55 Afslutningssang
Til hvert halvår vil der blive udarbejdet et hæfte med billeder og tekst til de enkelte mødeaftener, så man kan forberede barnet inden, hvis der er behov for det.
Vi bygger programmet op om forskellige mærker til spejderuniformen. Det er ikke et krav at have en spejderuniform. Alle indmeldte spejdere får udleveret et spejdertørklæde, hvor mærker også kan sys på. Det første mærke, vi tager, er “Naturfan”, som er en række natur-challanges, som Friluftsrådet har udarbejdet.
Telefon: 30426909
E-mail: sisseschroll@gmail.com
Telefon: 28551878
E-mail: heidikrogslund@gmail.com